Horns herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Kongelige len og lensmænd

   Landets skiftende konger har ned gennem tiderne haft deres gang på Jægerspris. Som så mange andre slotte i Danmark er det blevet ombygget og tilbygget gennem mange hundrede år. Nordfløjen er bygget i 1300-1400-tallet. Sydfløjen (billedet her til venstre set fra syd) er fra 1590-1600 ( den første af de 4 store udvidelser) blev foretaget. Østfløjen er opført 1730-1731.

Abrahamstrup/Jægerspris 

  Kun 6 år af slottets lange historie har det været i privat eje, idet Christian V's yndling, overjægermester Vincents von Hahn besad det 1673-79. Han var en meget dygtig og foretagsom mand, der byggede til og bragte slottet på fode; bl. a. blev der oprettet et mejeri. 1677 skiftede Abrahamstrup navn til Jægerpris Slot til ære for ejeren. Allerede dengang fandtes der en srnuk slotshave og fiskedammenie blev udbedret.

Slottet overgik igen til kongehuset, hvor det blev indrettet til sommerbolig for den senere Frederik IV., da han var kronprins.

1703 overlod kongen slottet til sin broder prins Carl. Denne boede pa Jægerspris med sin ældre søster, Sophie Hedevig. Under prins Carl indtraf den anden store bygningsudvidelse. Der havde hvert år i Iængere tid været henlagt penge til at bygge for, og 1721 og 1722 blev arbejdet udført på nord- og sydfløjene.

1729 overtager Kronprins Christian (VI) slottet efter prins Carls død. prins Carls forholdsvis store byggerier viste sig utilstrækkelige. Hurtigt efter indtrådte den tredje bygningsudvidelse. Allerede 1730 begyndte han at opføre østfløjen, der blev forbindelsesled mellem de hidtil isolerede bygninger.

1743 arver Kronprins Frederik (V) slottet, som herefter går i arv til kronprinser, indtil kong Frederik VII. bliver den sidste kongelige indehaver af slottet. Det varede ikke Iænge, før den fjerde og sidste bygningsudvidelse indtraf. Da Frederik V som kronprins blev gift med Louise af England (1743), overdrog kongen ham Jægerspris, og allerede 1745 begyndte byggeriet. I modsætning til de foregående udvidelser ved man denne gang, hvem bygmesteren var, nemlig den tyske arkitekt Johann Soherr. 

Kong Frederik VII. bliver den sidste kongelige indehaver af Jægerspris, idet slottet i forbindelse med enevældens ophør overgår til staten. Som kronprins havde han udgravet mange oldtidshøje i Horns herred. Efter 2 opløste ægteskaber ægtede kongen 1850 Louise Christine Rasmussen (bedre kendt som grevinde Danner). På hendes fødselsdag 1854 købte kongen så Jægerspris til privat ejendom  til brug som tilflugtsted fra det højere borgerskab og aristokratis forargelse over hans borgerlige ægteskab. 86 fæstegårde gik over til fri ejendom; tilbage blev hovedgården med 998 tdr. land. Christiansminde med 770 tdr. land, der oprindeligt var anlagt som schæferi, men som 1841 var blevet omdannet til en afbyggergård og opkaldt efter Christian VIII, indgik også i købet. Det samme gjorde Færgegården med 20 tdr. land og sit privilegium på gæstgiveri. Og endelig købtes møllen med 10 tdr. land. 

Efter kongens død i 1863 arvede grevinde Danner slottet og havde det som fast bopæl. Hun oprettede i 1867 et børnehjem i den tidligere kavalerfløj. Knap et halvt år inden sin død, stiftede hun fundatsen for Kong Frederik VII's Stiftelse af 30. oktober 1873. Stiftelsen indebar bl.a., at Jægerspris Slot, efter grevindens død, skulle indrettes til børnehjem for fattige og ulykkeligt stillede piger kaldet Kong Frederik VII's Stiftelse. Grevinde Danner døde i Genua 6/3 1874; stiftelsen blev hendes universalarving.

I en årrække husede slottet Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium, Dannerseminariet, som 2009 sammenlægges med Hillerød Pædagogseminarium.

Abrahamstrup og Jægerspris amter 

1665-1672

1672-1681 

Den ældste del er den tre etager høje nordfløj. Det middelalderlige hus, hvis murværk er bevaret i 3 stokværk, er en kortstamrnet, høj bygning, der i sit anlæg minder om Glimmingehus i Skåne. Efter at slottet fik pudset afhugget (1928), ses der nu i de forskellige stokværk spor af sengotiske, spidsbuede vinduer og døre. Et tilgitret viridue i en skillevfæg antyder, hvor fængslet har været. Da det 8-kantede tårn på sydsiden af bygningen ikke er oprindeligt, har der muligvis været udvendige trætrapper til forbindelse mellem etagerne. Køkkenet lå i kælderen. Muligvis er det 7-kantede vindeltårn på den modsatte.side af huset (spiret ses på billedet) opført samtidig med sydfløjen. Det er ikke muligt at datere det nøjagtigt; pudset har ikke kunnet afhugges, uden at murstenene blev ødelagt. Ved anden store bygningsudvidelse blev  fjerde stokværk indrettet på det gamle hus (betjentværelser). Ved fjerde bygningsudvidelse opførtes en 2-etages tilbygning (herunder) vest for det gamle Abrahamstrup, så nord og sydfIøjene blev lige lange. I stueetagen her blev kronprinsens gemak indrettet. 

Østfløjen blev opført under tredje bygningsudvidelse. Herved blev Jægerspris slot 3-fløjet og kom op på at have 50 kamre i alt. Fløjen blev bygget i 2 stokværk i samme højde som sydfløjen; man betragtede den nye tilbygning som slottets fornemste. Her blev der indrettet nye gemakker til de kongelige i riederste etage med udgange til haven. På 1. sal blev overhofmarskallens lejlighed indrettet (i følge traditionen stammer en del af inventaret i syd- og østfløjen fra Hørsholm). 

Også ladegården var 3-fløjet. Lige overfor lå det tidligere kongelige sølvkammer (nu slotsfogedbolig). De nuværende avlsbygninger er opført 1875-77 efter tegning af H. Hagemann.